Snorris Edda

kr. 249,00

Snorris Edda er en af vores vigtigste kilder til den nordiske mytologi og digtning. Værket blev skrevet af Snorri Sturluson, en magtfuld islandsk høvding og lovsigemand, omkring år 1225. Snorri var kristen, men stærkt optaget af den førkristne forestillingsverden.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 9788702042221 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen.

Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger. Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning “Ragnarok” fra 1982. Men Eddaen indeholder mere.
Snorri ville også – måske især – fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i. Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter. Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

Forfatter: Snorri Sturluson, oversat af Kim Lembek & Rolf Stavnem
Indbinding: Indbundet
Sidetal 375

Yderligere information

Vægt 800 g